…og den ville få det endnu bedre, hvis flere journalister tør bruge sig selv til at fortælle gode historier for virksomheder og organisationer.
Af Sanne Opstrup Wedel
Da jeg skulle opdatere min LinkedIn-profil med mit første kommercielle job som journalist, kunne jeg ikke rigtig få trykket på live-knappen. Og da jeg gjorde det, sørgede jeg for, at der stod Jyllands-Posten over det hele, så det måske var knapt så tydeligt, at jeg var rykket fra redaktionen til annonceafdelingen som ansvarlig for indholdsproduktionen i avisens content marketing-afdeling.
For det var da lidt pinligt: At have vadet ind i faget med en klar ambition om at lave de skarpeste journalistiske historier om de klogeste emner, hvilket nødvendigvis måtte udspille sig i en ramme som redaktør hos Jyllands-Posten, skribent for Politiken eller graverjournalist for Berlingske. Og så ende i en annonceafdeling. Ikke hos Lego eller Grundfos eller Arla, hvis det endelig skulle være, men i en annonceafdeling på en avis – med den primære opgave at markedsføre annoncørerne uden direkte at tale om dem eller deres produkter.
Sådan har jeg det ikke længere.
Fordi jeg har opdaget, at jeg kan lave virkelig mange gode historier i en kommerciel ramme. Ikke gode historier, der har et kritisk, publicistisk udgangspunkt – for content marketing er ikke journalistik; det er kommerciel formidling. Men selve den journalistiske faglighed står rigtig stærkt i content marketing – fordi vi er uddannede til og trænede i at skabe relevant indhold til en bestemt målgruppe. Og netop dét er helt essentielt, når virksomhederne skal skabe stærkt indhold. Det er nemlig ikke kommercielt indhold, der mangler derude – det er kommercielt indhold af høj kvalitet, der er mangelvaren. Og her har den journalistiske faglighed, som måske nok traditionelt har til opgave at afsløre, men også at underholde, fastholde og oplyse et publikum, i høj grad sin berettigelse.
Det kan man selvfølgelig ikke bruge til noget, hvis man som journalist er drevet af afsløringen og af at stille kritiske spørgsmål til magthaverne. Men er man som mig drevet af fortælleglæde. Af gode historier med skarpe vinkler og relevante kilder til veldefinerede målgrupper – som nysgerrigt skal graves frem, researches godt og ringes/interviewes hjem, fordi vinklen ikke kan hentes i Ritzau-rullen eller plankes hos konkurrenten, ja, så har man som journalist uanede muligheder for at bruge sin faglighed til at fortælle nære historier om folks hverdag, som modtagerne kan forholde sig til. Gode historier om dit og mit og vores liv.
Ikke mindst i en ny mediehverdag, hvor virksomheder i højere grad selv bliver medier/udgivere, fordi de har fået et væld af mediekanaler til rådighed. Og hvor PR-folk, kommunikationskonsulenter og marketingafdelinger kommer til kort, når virksomhedernes kommunikation med deres målgruppe skal kunne noget andet, end en reklame kan. Lige dér er der så meget spændende arbejde for os journalister at lave.
Så journalistikken har det godt. Hvis vi tør bruge den på nye områder.